| 25 års jubilæum |
|
|
|
|
Søndag den 24. maj kunne Egeskov Markedsforening fejre sit 25 års jubilæum. I den anledning var alle intersserede inviteret til reception ved Markedsforeningens kontor. Omkring 200 havde fundet vej til teltet og vi havde nogle hyggelige timer sammen. Der blev fortalt og genfortalt historier om sjove oplevelser på Egeskov Marked gennem årene. Foreningens formand, Tommy Christensen sagde bla. "jeg ser ingen grund til bekymring i forhold til fremtiden for Egeskov Marked, vi skal fastholde vores puls og den stemning der er kendetegnende for Egeskov Marked. Vi skal fastholde lokalbefolkningens positive holdning og opbakning og så skal vi være rigtig gode til at integrere og motivere de unge, så dem der har trukket i mange år kan drosle ned med god samvittighed. Se det er den store udfordring for os der er involveret her og nu, og hvis vi gør os umage er jeg sikker på at det nok skal lykkes med den succes der er kendetegnende for Egeskov Marked og Egeskov Markedsforening. Jeg håber at vi kan ændre stemningen omkring dyr på Egeskov Marked så tilførslen af smådyr og heste forøges. Hestehandel som vi kender det er desværre nok et uddøende erhverv så der må tænkes alternativt. Egeskov Marked har stolte traditioner og var jo oprindeligt et høstmarked hvor bønderne satte hinanden stævne og kom med deres dyr, mange dyr og der var en livlig handel, med efterfølgende lidkøb hvor man drak en pælg brændevin eller to. Det der med at drikke en bit i forbindelse med Egeskov Marked det kan vi da vist stadigvæk, men med hensyn til dyr og heste, der har vi en stor udfordring" Tommy benyttede samtidig lejligheden til at takke Edvin Larsen for det store arbejde han havde udført i forbindelse med udgivelsen af foreningens jubilæumsskrift.
|
Egeskov Markedsforening
Bøjdenvejen 22
5772 Kværndrup
Tlf. 62 27 20 01
Tlf. 62 27 20 31
info@egeskovmarked.dk